Så kom tiden til, at sige farvel til børnene og søde Uma. Det var to helt fantastiske uger jeg havde med børnene, og jeg ville ønske at jeg kunne have blevet der. Det er helt utroligt hvor hurtigt og nemt vi knyttede os til hinanden, børnene og jeg. Det regner man ikke lige med, og derfor ramte det også mig hårdt da jeg skulle sige farvel. Jeg lovede dem, at komme tilbage på et tidspunkt og besøge dem - og det løfte har jeg i sinde at holde!
Jeg vil altid huske de børn for deres nysgerrighed, uafhægighed, venlighed, fantastiske humor og vilje til, at lære. Det var simpelthen sådan en stor fornøjelse at være sammen med dem, til tider pænt udfordrende! Men børn skal være udfordrende og det var de virkelig! De havde mange spørgsmål omkring alt mellem himmel og jord, og jeg prøvede at besvare dem så godt som jeg kunne :-)
Jeg må også indrømme, at da jeg satte mig ind i taxaen og kørte væk, kneb jeg godt nok nogle tårer... Det var overraskende svært at give slip.
Jeg har samlet lidt billeder fra de sidste dage på børnehjemmet her.
Nederst i billedet fra venstre er der, Sujan, Urmila, Pramila, Sarmila, Panjum og Sangmu. Øverst er det Rajesh og Rasmila.
Pigerne der spiller et spil, alle nepalesiske børn kender. Spillet består af småsten og ja... jeg forstod det aldrig rigtigt :-D